Kurv  

Ingen varer

DKK 0.00 Forsendelse
DKK 0.00 Moms
DKK 0.00 I alt

Priserne er inklusiv moms

Til betaling

kontakt-prodamp

Eleaf Der er 20 produkter.

ELEAF

Eleaf er et underfirma af Joytech og betegnes ofte som den kække lillebror i familien. Nogle kender måske også firmaet under navne iSmoka, da det egentlig hedder begge dele, altså både Elaf og iSmoka. Som man siger, har kært barn mange navne, og det er også tilfældet for Eleaf, som har en stor stjerne hos mange dampere rundt omkring i verden. Eleaf har gennem hele sin levetid haft for vane at lancere mere eksperimenterende og anderledes produkter end sin mere konservative storebror Joytech og netop villigheden til at eksperimentere og nytænke har skaffet Eleaf stor succes. 

Eleaf Electronics Co., Ltd blev stiftet i 2008 og har lige som så mange andre succesfulde E-cigaret virksomheder deres hovedsæde og produktion i Shenzhen city i Kina. Siden stiftelsen har Eleaf haft stor succes med deres innovative produkter og har gennem dem, en sund forretning og god service, etableret sig, som et renommeret og velkendt brand verden over.
Selvom mange forhandlere og distributører allerede kendte til Eleafs kvaliteter, var det først for alvor i 2014, at de private forbrugere kom på fornavn med Eleaf. Det gjorde de til gengæld også rigtig hurtigt og i stor stil. Det skyldes lanceringen af deres hysterisk populære iStick Mini, som tog markedet med storm med sin kompakte og simple størrelse. Siden lanceringen af iSticken har Eleaf ikke set sig tilbage og har siden videreudviklet på deres bestseller, hvilket inden for kort tid resulterede i deres iStick 20W, iStick 30W og iStick 50W. 

Den efterfølgende produktserie, som inkluderede TC40W, iStick TC60W og iStick TC100W, blev lige så populær, da den formåede at bibeholde mange af de oprindelige og elskede elementer fra iSticken, og samtidig inkorporere temperaturkontrol, hvilket har gjort TC serien til deres mest sælgende serie til dato.
iStick TC40W forbinder power og kontrol med sit imponerede 2600mAh batteri, der kombineret med temperaturkontrollen giver en super dampoplevelse og samtidig, aktivt satte kampen ind mod de hadede ”dry-hits”, som modvirkes gennem temperaturkontrollen. iStick TC60W byggede videre på udviklingen og introducerede yderligere power med sit 60W output og fungerer med både nikkel og titanium coils. iStick TC100W lagde igen til med sit 100W output, som kan opgraderes til 120W, og fortsatte tanken om intelligent design med bla. muligheden for at skifte modes. Derudover har den også fået tilføjet en skjult tændingsknap for øget sikkerhed.
Det er dog ikke kun med boksmods Eleaf har gjort sig bemærket. Eleaf iJust 2 sub-ohm kit, har for mange været det første skridt ind i verden af e-cigaret sub-ohm. Her kombineres stor tank, stort batteri og effektive coils i ét og samme produkt, hvilket har gjort kittet utrolig populært.
Generelt har Eleaf altid været lig med udvikling og de har selv undergået et heftig en af slagsen siden de introducerede den første iStick. De har gennem hele deres levetid haft fokus på kvalitet og design og sammen med deres konstante nytænkning af, hvad brugerne har behov for, har det skaffet dem mange loyale fans overalt i verden. Deres største markeder er Europa, Amerika og Rusland og deres nærmeste kontor finder du i Blackburn i England.
Du behøves dog ikke ud og rejse for at komme i snak med Eleaf. De er meget aktive på sociale medier som Facebook og Instagram, hvor de viser nye produkter frem og interagerer direkte med deres kunder. Her kan du bla. stille spørgsmål til virksomheden og de er generelt rigtig gode til at svare både hurtigt og informerende. Derudover har de selvfølgelig også en helt almindelig kundeservice, hvor de tager sig af almindelig spørgsmål og reklamationer på god og professionel vis. 
Hos Prodamp stiller vi altid høje krav til de produkter vi fører i sortimentet. Her er det ikke nok at være smart i en fart, der skal også være bund i designet i form af gode og sikre materialer. Derfor er vi også glade for at have Eleaf i vores sortiment, da de forbinder frækt og lækkert design med god kvalitet og holdbarhed. Så hvis du leder efter smarte produkter der ikke kun ser godt ud, men også fungerer, så er Elaf et rigtigt godt sted at starte.