Vinci 3 Pod Kit - Voopoo
Juhuuu... tjek lige denne Vinci 3 fra VooPoo... med auto suuug og topfyld... Lækkerhed i lommeformat! En lille kompakt og virkelig alsidig dampmaskine med variabel watt og ditto airflow - dækker de flestes behov, uanset om du er NY damper eller ganske erfaren! Arh, tænker du... er det ikke at oversælge sådan en bette sag på 10 cm.? Men nej! Det er det ikke.
Alle vores betalinger håndteres sikkert (SSL)
Vi leverer inden for 1-3 hverdage
Vi vil kun have glade kunder
VooPoo Vinci 3 Kit - Gene AI
Den er bygget smart og den er smart at bruge. Tanken er en pod som hæfter magnetisk, OG ligger beskyttet, i den øverste kappe på batteriet, der har vindue til væskestand, og pod'en er topfyldt! Altså ingen skruen og skillen ved daglig brug.
Det er et intelligent mod - den AUTO-LÆSER din coil, så du ikke skal tænke på om watt er for høj. Du kan altid justere den. Som ny bruger eller ny damper er det fuld plade på brugervenlighed.
Du har frit valg mellem alle VooPoos Plug'N Play coils (PNP), som også er meget brugervenlige: Tag pod'en af, hiv den gamle coil ud, tryk en ny coil i, fyld e-juice på, og så er du køreklar. Selvfølgelig sørger du for først at give din NYE coil en ordentlig omgang e-juice, så den er sovset godt ind, og du ikke starter med at brænde den af!
Vi har mange forskellige PNP coils på lager hos ProDamp, så du kan få lige, hvad der passer dig bedst! På alle coils står både ohm samt anbefalet watt-indstilling og som altid: lav ohm + høj watt = DL sug (vandpibe-fornemmelse) og høj ohm + lav watt = MTL sug (cigaret-fornemmelse).
...og hey... du kan trykke for at dampe, eller du kan lade være. Der er (næsten) håndfri nydelse til rådighed med auto-sug-funktionen.
Når du køber en VooPoo Vinci 3 Pod e-cigaret, så får du:
1 VooPoo Vinci 3 batteri med hele 1800 mAh og variabel watt op til 50.
1 VooPoo Vinci 3 pod. Indhold 2 ml. Du kan købe 2-pak pods med 4 ml. hos os (bemærk at der ikke er coils i disse ekstrapods).
2 coils i hhv. 0,3 ohm (præ-installeret) og 0,6 ohm.
1 opladningskabel USB C. Ladestik sidder på siden og ladetid for afladet batteri er 60-100 minutter.
1 brugermanual
Batteri / display på Vinci 3:
VooPoo Vinci 3 har variabel watt fra 5 til 50. Det er "fyrings-graden", og jo højere watt, jo mere power sparker den med. Det skal selvfølgelig understøttes af den coil, du bruger, så husk at tjekke både din coil og din watt-indstilling, før du suger løs. Start i øvrigt altid i den lave ende af anbefalet watt for din coil og skru så op lidt efter lidt, til du finder The Sweet Spot for dig og din smag. Bemærk at du ikke kan gå højere op i watt, end hvad din coil er beregnet til.
Din VooPoo har desuden et lille display, hvor du kan se dine indstillinger og navigere i menuen.
Når du tænder for din VooPoo ved at trykke 5 gange hurtigt på den runde fremhævede knap, ser du i displayet hvor meget strøm, der er på batteriet, hvor mange watt der fyres med, hvilken ohm din coil har, og hvor mange sug du har taget (rigtigt afslørende - men tallet kan heldigvis nulstilles).
Hvis der ikke er nogen pod på, eller en pod uden coil, eller din coil er i stykker vil displayet vise CHECK ATOMIZER, når du trykker på knappen = ingen forbindelse / tjek din coil. Bemærk at den præ-installerede coil har et stykke sikkerhedsplastic på, som skal fjernes før brug. Det giver også denne fejlmeddelelse, hvis det ikke er taget af.
Når du trykker 3 gange hurtigt på knappen, når din VooPoo er tændt, vil du se at watt-tallet blinker. Nu kan du, ved at trykke (og evt. holde knappen inde), ændre på dette tal. Det går fra 5 til 50 og kan kun tælle opad. Hvis du kom for højt op i watt, trykker du blot igen når tallet stopper på 50, så starter det forfra på 5 igen. Efter 5 sekunder stopper tallet med at blinke, og så bliver du nødt til at trykke 3 gange hurtigt igen for at aktivere indstillingsmuligheden.
Når du trykker 5 gange hurtigt på knappen, får du nu 3 muligheder på displayet: BUTTON LOCK, PUFF CLEAR og POWER OFF. Du skifter mellem de 3 funktioner med enkelte tryk på knappen, og den funktion der er i fokus, vil have en streg under teksten. Efter 5 sekunder uden noget tryk, vil menuen forsvinde igen. Når du vil vælge en af funktionerne, trykker du frem, til den er understreget og holder knappen inde i 3 sekunder.
BUTTON LOCK = låser knappen så din VooPoo ikke længere kan fyre ved tryk på knappen. Dog har du stadig auto-sug-funktionen og kan derfor dampe UDEN at trykke på knappen! Når du trykker på knappen vil der i displayet nu stå LOCK. Du kan stadig justere watt ved 3 hurtige tryk. I menuen (5 hurtige tryk) vil der stå BUTTON UNLOCK som skal vælges, hvis du selv vil aktivere damp via knappen.
PUFF CLEAR = nulstiller din sug-tæller.
POWER OFF = slukker din VooPoo (5 hurtige tryk for at tænde igen).
Bemærk at mens du damper, vil displayet skifte til at vise yderligere 3 informationer: Total antal puf, længden på dit sug i sekunder og din totale damp-tid.
Airflow og auto-sug:
Du kan justere på luftindtaget på din VooPoo. Lige over knappen sidder et rillet hjul med en trykt skala lige over, og ude i hver side kan du se 4 lufthuller. Hjulet har et fremhævet punkt både for og bag, så du kan dreje for airflowet. Det føles stramt, men det sikrer at du ikke tilfældigt får skruet på hjulet. Når det fremhævede punkt er centreret lige over knappen har du neutralt luftindtag. Dette kan øges til mere luft ved at dreje mod plus og mindskes ved at dreje mod minus. Jo mindre luft, jo mere intens bliver din damp.
Bemærk at auto-sug-funktionen er luft-aktiveret (aktiveres når du suger), så luk airflowet lidt til, så får du mere ud af dit auto-sug.
Eksperimenter med airflowet og også auto-suget og find ud af hvad du bedst kan lide. Der er ikke noget rigtigt og forkert.
Skift coil / fyld e-juice på:
Du kan ikke skifte coil, når din pod er fuld. Jo, det kan du godt, men så løber væsken ud. Det er derfor bedst at skifte coil, når din pod alligevel er ved at være tom.
Når du skal fylde ny væske på, skal du nærmest knække mundstykket af. Du kan gøre det, mens pod'en sidder i batteriet, eller du kan tage pod'en op først. Vi anbefaler, at du tager pod'en ud af batteriet først, i hvert fald indtil du er fortrolig med processen. Det er nærmest umuligt at HIVE mundstykket af selve tanken, istedet skal du holde godt fast på tankdelen/batteriet med én hånd og mundstykket med den anden og derefter "brække" det af. Det virker lidt voldsomt, men alt er godt. Når væsken er fyldt på, klikker du blot mundstykket på igen.
Under mundstykket vil du se 3 huller. Det største hul i midten er her din damp suges op, og er no go til e-juice. Det mellemste hul er hvor, du fylder e-juice på. SØRG FOR AT DER SIDDER EN COIL I DIN POD, FØR DU FYLDER E-JUICE PÅ. Der er en tynd membran, som du blot stikker spidsen af din e-juice-flaske gennem og fylder på. De fleste e-juice-flaske-tutter kan gå i dette hul. Ikke alle pipetter kan. Det allermindste hul er til trykudligning, når du fylder e-juice på, og hvor du ser, at din tank er fyldt op, for så vil det boble lidt op af hullet. Stop gerne før der kommer e-juice op her, men det kan altså være svært at se. Tør godt af inden du klikker mundstykket på.
Diverse tip:
Når du alligevel fylder ny e-juice på eller skifter coil, så tag noget køkkenrulle og tør alle dele af, især evt. fugt mellem pod og batteri.
Hvis du oplever at din pod gurgler eller er våd i/omkring mundstykket, så hold noget køkkenrulle over pod'en og slå den nedad, og tør efter. Rul evt. en lille pølse af køkkenrulle og stik ned i mundstykket for at fjerne overflødig væske.
Din nye VooPoo har flere sikkerhedsbeskyttelser. Disse "advarsler" vil stå i displayet. Fx kan du max suge i 7 sekunder, hvorefter den slår fra for at undgå overophedning og vil i displayet vise TIME OUT.
Læs din manual - den er på dansk bagerst i hæftet.
Fordele ved VooPoo Vinci 3
Et af de bedste airflows ever i et pod-mod
Automatisk indstilling af watt
Auto-sug funktion
Mange forskellige coils der understøtter smagen i din e-juice
Et allround pod-mod der både tilbyder ML, DL og begrænset DL
Pakken indeholder:
- 1x Voopoo Vinci 3 pod mod
- 1x pod
- 1x PnP-TW30 (0,3 Ohm)
- 1x PnP-DW60 (0,6 Ohm)
- 1x USB-C ladekabel
- Manual
- Type
- Direkte Lunge
Mund Til Lunge